Aalborg gør klar til karneval

Tusindvis af mennesker fylder Aalborgs gader, når det traditionsrige karneval finder sted lørdag.

Op mod 30.000 karnevalsdeltagere ventes at fylde Aalborgs gader, når det årlige karneval bliver skudt i gang i dag, lørdag den 26. maj.

Det gode vejr kan også være med til at trække endnu flere folk af huse. og ifølge vagtchef hos Nordjyllands Politi Bent Højgaard er der kaldt ekstra mandskab ind, så ordensmagten kan forsøge at holde ro og orden blandt de mange mennesker.

Karnevalet betyder, at flere gader i Aalborgs midtbys vil blive lukket af. Og der bliver også spærret for biltrafik på Limfjordsbroen fra klokken 10.00 til 12.30.

Temaet for årets karneval er "Verden på Hovedet". TV2/Nord følger karnevalet og sender live lørdag aften klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland