Aalborg Håndbold cementerer førsteplads efter sejr over Fredericia

Aalborg Håndbold slog onsdag aften oprykkerholdet Fredericia HK i Primo Tours Ligaen.

Aalborg Håndbold fortsætter den eminente start på sæsonen, efter de onsdag aften slog oprykkerholdet Fredericia HK 29-24.

Sejren betyder, at Aalborg Håndbold nu har hentet 15 ud af 16 mulige point i Primo Tours Ligaen og har hele fire point ned til Ribe-Esbjerg, der ligger på andenpladsen, selvom vestjyderne dog endnu mangler en kamp.

Aalborg Håndbold begyndte første halvleg meget komfortabelt og gik til pause med en føring på 15-11. Fredericia fulgte dog godt med i anden halvleg, inden Aalborg igen trak fra.

Aalborg Håndbolds næste kamp er på søndag, hvor det tyske hold Flensburg-Handewitt kommer på besøg til et opgør i Champions League.


Seneste nyt

fra Nordjylland