Aalborg Håndbold henter svensk fløjspiller

Foto: Aalborg Håndbold

28-årige Jonas Samuelsson bliver en del af Aalborg Håndbold fra 2020.

Aalborg Håndbold har netop indgået en aftale med den svenske højrefløj Jonas Samuelsson, som fra sommeren 2020 tiltræder på en treårig kontrakt.

Jonas Samuelsson skiftede i 2015 til SønderjyskE, og har været et smut forbi HC Midtjylland, før han blev en del af Skanderborg Håndbold, hvor han har spillet de sidste par år.

Fra næste år er han så en del af Aalborg Håndbold - et hold, som Jonas Samuelsson havde øverst på ønskelisten.

- Det føles som det helt rigtige skridt for mig. Jeg glæder mig til at kæmpe med om titler til klubben og ser frem til at hilse på de mange fans, som jeg har oplevet ved udekampene i Jutlander Bank Arena, siger Jonas Samuelsson.

285-årige Jonas Samuelsson debuterede på A-landsholdet i foråret, og de seneste sæsoner har han været blandt de bedste fløjspillere i Primo Tours Ligaen. Sidste sæson scorede svenskeren 109 mål i ligaen.

Direktøren for Aalborg Håndbold er glad for, at Jonas Samuelsson kommer med på holdet.

- Han er en meget dygtig spiller, der har et højt niveau i begge ender af banen. Han kommer til at tilføre yderligere kvalitet til næste sæsons trup, siger direktør Jan Larsen.

Læs også Topscorer skifter til Aalborg Håndbold

Forsiden lige nu