Storsejr: Aalborg Håndbold i overbevisende opvisning

Aalborg Håndbolds Janus Smarason i Champions League gruppe A kampen mellem Aalborg Håndbold og HC Zagreb i Jutlander Bank Arena Aalborg, søndag den 22. september 2019. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter søndagens storsejr på 30-20 over Zagreb fører nordjyderne nu Champions League gruppe A foran storholdene Barcelona og Flensburg.

Aalborg Håndbold er kommet solidt fra start i Champions League, hvor det indtil videre er blevet til to kampe og to sejre.

Dermed ligger de forsvarende danske mestre lige nu på en 1. plads i gruppe A. Det bedste hold i gruppespillet går direkte videre til kvartfinalen, mens nummer to til fem kommer i ottendedelsfinalen.

Søndagens kamp endte med at være en fornem opvisning fra Aalborg´s side. Efter en lige 1. halvleg, der endte 13-11, tog nordjyderne for alvor fat i 2. halvleg overfor et Zagreb-mandskab, der fik sværere og sværere ved at score, og som blev straffet af hjemmeholdet for udvisninger og to røde kort.

Næste Champions League-optræden for Aalborg er om en uge mod slovenske Celje.

Forsiden lige nu