Aalborg Håndbold led nederlag til bundhold

Første halvleg var ifølge Aalborg Håndbold piv-ringe, og selvom de forsøgte at komme efter det, så var aalborgenserne stadig to mål bagud.

Det var nogle ægte fightere, der var på besøg i Gigantium i Aalborg. Bundholdet Skive FH gav Aalborg Håndbold en stor udfordring. Hjemmeholdet blev sat til vægs i første halvleg. Ved pausen førte Skive FH 17-12.

- Vi spillede hele 1. halvleg uden at få en eneste udvisning, og der var ganske symptomatisk for måde, vi dækkede op på. Vi tacklede ikke skytterne, og Palicka mistede også niveau i målet efter en ellers god start på kampen, skriver Aalborg Håndbold på deres hjemmeside.

 

 

I anden halvleg forsøgte Aalborg Håndbold at få lappet det fem mål store hul. Hjemmeholdet gik over til 5-1 i forsvaret, og det fik forsvaret til at opsnappe flere bolde. Aron Edvardsson kom på banen, og han bragte Aalborg Håndbold tilbage i kampen. På et tidspunkt blev der udlignet, 22-22, men Skive FH bed fra sig med to mål. Seks minutter inden kampens slutning var der igen udlignet til 24-24. Men i de sidste minutter af kampen fik Skive FH igen reddet sig to mål, og tog hjem med en sejr i baggagen.

Aalborg håndbold er i øjeblikket nummer to i Boxer Herreligaen med 15 point. Det er ét point fra førstepladsen, der i øjeblikket tilhører Skjern håndbold, der dog mangler at spille kamp i 12. runde.


Seneste nyt

fra Nordjylland