Aalborg Håndbold sejrede i topbrag

De danske mestre sikrede sig en vigtig sejr over ligaens nummer to.

Onsdag aften bød på et ægte topopgør, da Primo Tours Ligaens nummer et og to, Aalborg Håndbold og Ribe-Esbjerg, mødtes i Jutlander Bank Arena.

Og det blev en tæt og intens affære, som endte med en sejr til Aalborg Håndbold på 30-27.

Ved pausen var Aalborg Håndbold knebent foran med 17-16, og også anden halvleg var en lige affære, men til sidst rykkede Aalborg Håndbold fra udeholdet og sikrede sig sejren og dermed også den fortsatte førsteplads i ligaen nu med fire point ned til aftenens modstander, Ribe-Esbjerg.

Næste gang Aalborg Håndbold skal i kamp i Primo Tours Ligaen er på onsdag 13. november ude mod Skjern Håndbold. Men inden da skal Aalborg Håndbold nu på søndag på hjemmebane møde FC Barcelona i Champions League.


Seneste nyt

fra Nordjylland