Aalborg Håndbold spillede uafgjort mod Nordsjælland

En målfattig første halvleg førte til en nervepirrende afslutning, da Aalborg Håndbold mødte Nordsjælland Håndbold.

Det var ikke meget bolden røg i nettet i første halvleg i kampen mellem Aalborg Håndbold og Nordsjælland Hånbold, da de to hold mødte hinanden i Boxerherreliga tirsdag aften. Begge hold havde problemer med at få angrebsspillet til at fungere, hvilket resulterede i en målfattig første halvleg, der endte med cifrene 8-8. 

Der var ikke de store udsving at se på måltavlen i løbet af kampen. De to hold fulgtes ad, og ingen førte på noget tidspunkt med mere end to mål. Det blev dog en nerverpirrende slutning for de aalborgensiske herrer. 

Aalborg Håndbold kom med to minutter tilbage bagud med to mål. Chris Jørgensen fik hurtigt reduceret til 20-19. Med 30 sekunder igen fik Martin Larsen tilkæmpet sig et straffekast. Chris Jørgensen kastede bolden i nettet og kunne dermed reducere til 20-20. Nordsjælland fik ikke noget ud af deres efterfølgende angreb, så kampen blev fløjtet af med cifrene 20-20, og dermed tog begge hold et enkelt point med videre. 

 Spillerne fra Aalborg har nu fire dag inden, at de på hjemmebane skal møde spanske Granollers lørdag klokken 15. 


Seneste nyt

fra Nordjylland