Aalborg Håndbold taber til håndboldligaens bundprop

Aalborg Håndbold formåede ikke at hente begge point, da Skanderborg Håndbold torsdag aften var på besøg i Gigantium.

Det var top mod bund, da Aalborg Håndbold torsdag aften tog i mod drengene fra Skanderborg Håndbold. Sidste sæsons mestre fra Aalborg Håndbold var store favoritter inden kampen, men det var en favoritværdighed, de ikke formåede at leve op til. 

Skanderborg Håndbold kunne nemlig tage bussen syd på med en sejr på 23-26 i bagagen. 

Aalborg Håndbold kom ellers bedst fra start, de Patrick Wiesmach efter 7 minutters spil bragte de danske mestre foran med 4-3. 

Det var den sidste føring Aalborg-drengene fik i kampen. Kort efter kom Skanderborg Håndbold nemlig foran, og efter 20 minutter spil var Aalborg Håndbold bagud med 6-10. 

Selvom Aalborg Håndbold engang i mellem var helt oppe at snuse til de grønblusede fra Skanderborg, så fik de aldrig lukket hullet helt. Det hele endte altså med et Aalborg Håndbold nederlag på 23-26. 

Aalborg Håndbold indtager nu en femte plads i herrernes håndboldliga. De er dog kun to point efter GOG, der lige nu ligger nummer 1. 


Seneste nyt

fra Nordjylland