Aalborg Håndbold forlænger Simon Hald

Aalborg Håndbold har indgået en ny tre-årig aftale med 19-årige Simon Hald som gælder frem til sommeren 2017.

Simon Hald er en af klubbens egne spillere og har allerede fået sit gennembrud på liga-holdet i denne sæson. Han er noteret for 37 liga-kampe og var blandt andet med til at vinde DM i sidste sæson.

- Simon er fremtidens spiller. Han er gjort af det rigtige stof, og han er tiltænkt en central rolle på holdet i både forsvar og angreb i den kommende sæson. Han har potentialet i sig til noget stort med sin størrelse og fysik, ligesom han har de personlige egenskaber, der skal til for at blive en topspiller, siger direktør Jan Larsen, der forudser debut på A-landsholdet til Simon inden for få år.


Seneste nyt

fra Nordjylland