Aalborg Håndbold i pointdeling

De forsvarende sølvindere fra Aalborg Håndbold spillede i dag 24-24 mod Team Tvis Holstebro i Herre Håndboldligaen.

Aalborg Håndbold spillede her til eftermiddag den første kamp i den nye sæson i Herre Håndboldligaen.

Og Aalborg fik et enkelt point med fra premieren, da det blev 24-24 hjemme i Gigantium mod Team Tvis Holstebro. Sidste års sølvindere fra Aalborg Håndbold har skiftet ud både på trænerposten og sagt farvel til flere profiler inden sæsonen, men alligevel var ærgrelsen stor hos hjemmeholdet, efter at gæsterne udlignede sidst i kampen.

- Jeg er meget skuffet. Vi spiller en god kamp og burde have vundet. Vi er ikke kyniske nok og dommertrioen laver et par alvorlige fejl efter min mening, siger Aalborg Håndbolds træner, Jesper Jensen.

- Vi er et ungt hold, som må tage det bedste med fra kampen. Især vores angrebsspil var rigtig godt i dag, siger Håvard Tvedten.

3137 tilskuere overværede kampen i Gigantium.


Seneste nyt

fra Nordjylland