Aalborg Håndbold taber overraskende

Bundholdet fra TMS Ringsted viste sig at være for stor en mundfuld for Aalborg Håndbold, da de onsdag slog nordjyderne med 29-25.

Aalborg Håndbold er sat under pres inden lørdagens opgør mod Team Tvis Holstebro. Holdet tabte overraskende til TMS Ringsted onsdag aften.

 

- Vi spiller decideret dårligt i vores angrebsspil. Vi træffer forkerte beslutninger, laver dårlige afslutninger eller skyder helt forbi mål. Vi må erkende, at Ringsteds sejr var fortjent, siger Aalborg Håndbolds sportsdirektør Jan Larsen til P4 Nordjylland.

 

Aalborg Håndbold ligger lige nu på en femteplads - blot et enkelt point efter netop Team Tvis Holstebro.


Seneste nyt

fra Nordjylland