Aalborg Håndbold tæt på Final Four

Aalborg Håndbold trak ønskemodstanderen, mens Mors-Thy Håndbold har lang vej til pokalturneringens semifinaler.

Der er både glæde og gråd i Nordjylland efter lodtrækningen til årets kvartfinaler i pokalturneringen.

Aalborg Håndbold skal på hjemmebane møde Team Sydhavsøerne, som umiddelbart er det svageste hold, der er tilbage.

Modsat skal Mors-Thy Håndbold besejre to af ligaens bedste hold - Bjerringbro-Silkeborg og Skjern Håndbold - på udebane for at kvalificere sig til årets Final Four stævne.

Vinderne af kvartfinalerne mødes i Final Four stævnet. Et stævne, Aalborg Håndbold arrangerede sidste år. Og de overvejer da også at melde sig som arrangør igen i år, hvis de altså slår Team Sydhavsøerne.

Kampene spilles den 7. november.

Herrernes kvartfinaler

Skjern Håndbold - Bjerringbro-Silkeborg/Mors-Thy Håndbold

Høj/Furesø - Skanderborg Håndbold

GOG - Aarhus Håndbold

Aalborg Håndbold - Team Sydhavsøerne

Kvindernes kvartfinaler

FCM Håndbold - Viborg HK

Randers HK - KIF Vejen

Team Tvis Holstebro - Nykøbing Falster Håndbold

Jersie - HC Odense


Seneste nyt

fra Nordjylland