Aalborg har fået en ny dansk mester i pool

I weekenden blev Danmarksmesterskabet i 10-ball pool afgjort, og for første gang i mange år har Aalborg Billardklub fået en ny Danmarksmester.

Det lykkedes for klubbens bedste spiller Daniel Kandi at vinde over rutinerede Kasper Kristoffersen, der tidligere har vundet DM 18 gange.

Danmarksmesterskabet er Daniel Kandis andet som seniorspiller i pool, efter han i 2006 vandt første gang. Også dengang var finalemodstanderen Kasper Kristoffersen.

Med sejren i weekenden er Daniel Kandi også en af favoritterne til at tage med landsholdet til Euromesterskaberne i 2016.

Daniel Kandi træner til daglig i klubbens lokaler på Vesterbro 125 i Aalborg, hvor klubben også vil fejre mesterskabet ved en kommende lejlighed.


Seneste nyt

fra Nordjylland