Aalborg har vokseværk

Foto: Iben Hedemann

De danske storbyer vil vokse eksplosivt de kommende år - det gælder også Aalborg.  

Et stigende antal danskere vil over de næste 30 år forlade de små bysamfund og flytte til storbyen, der lokker med attraktive job, rige uddannelsesmuligheder og spændende kulturtilbud. Frem til 2040 vil indbyggertallet stige eksplosivt i landets fire største byer, København, Aarhus, Odense og Aalborg, i forhold til udviklingen i de mindre kommuner, viser en befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Det skriver b.dk

Den tiltagende urbanisering, som ikke kun er et dansk fænomen men verdensomspændende, vil i særlig høj grad slå igennem i København, hvor indbyggertallet ventes at stige med 29 pct. og nå op på næsten 700.000 i 2040. Aarhus Kommune står til en befolkningstilvækst på 24 pct., Aalborg til 12 pct. mens Odense vil vokse med ni pct.

Flere nyheder fra TV2 Nord