Aalborg Havn: Kortlægning af forurening er spild af penge

Regeringens plan om at kortlægge krydstogtskibes forurening af danske havne kan meget vel være spild af penge. Regeringen vil bruge i alt 12 millioner kroner på projektet.

Hos Aalborg Havn har salgschef Kjartan Ross svært ved at se logikken i regeringens ønske om at kortlægge krydstogtskibes forurening af de danske havnebyer, som hvert år får besøg af de flydende hoteller. I et nyt klimaudspil lægger regeringen op til at undersøge, hvor meget krydstogtskibe forurener, når de for eksempel ligger ved Honnørkajen i Aalborg. Men det kan meget vel være spild af penge, ifølge Kjartan Ross.

-Det synes vi, fordi der i flere af vores nabolande er lavet lignende, grundige undersøgelser, som vi måske kunne starte med at kigge på, siger han.

quote I flere af vores nabolande er lavet lignende, grundige undersøgelser, som vi måske kunne starte med at kigge på.

Kjartan Ross, salgschef, Aalborg Havn

Mens et krydstogtskib ligger ved kaj – som for eksempel i Aalborg – bliver alle skibets motorer ikke slukket. Generatorer, typisk drevet af en dieselmotor, bliver holdt i gang for at kunne drive hoteldelen af skibet. Det vil sige lys, aircondition, restauranter, spa-faciliteter og lignende. Det forurener og præcis i hvilken grad det forurener, vil regeringen altså gerne have undersøgt.

Men der er allerede vedtaget en række stramninger af de internationale regler omkring skibes udledning af skadelige partikler. Helt tilbage i 2008 vedtog FNs internationale søfartsorganisation, IMO, en øvre grænse for det tilladte svovlindhold i skibes brændstof. Den lød dengang på 3,5 procent. Men i oktober 2016 blev det vedtaget, at den med virkning fra år 2020 bliver sænket til 0,5 procent. Det har for længst fået flere rederier til at tænke i grønnere baner.

-Det kan for eksempel være det brændstof, de bruger. Det kan være, at de sejler på naturgas. Vi ved, at nogle af de krydstogtskibe, som bliver bygget i dag, er designet til at sejle på naturgas, fortæller Kjartan Ross. 

For en miljømæssigt forsvarlig løsning på krydstogtskibenes udledning af skadelige partikler er vigtig. Ikke mindst set fra landsiden, hvor krydstogtturismen er blevet en lukrativ forretning. Ifølge en rapport udarbejdet af UCN gav krydstogtgæster i 2016 en omsætning på 8,1 millioner kroner i Aalborg. Og antallet af rederier, som tilføjer byen til deres række af destinationer, er støt stigende. Viking Cruises, som ejer flere af de skibe, der hvert år anløber Aalborg, har desuden gjort byen til en permanent destination på deres togter rundt i Norden.

Krydstogtskibe i Skagen Havn

2014: 10 skibe
2015: 14 skibe
2016: 13 skibe
2017: 31 skibe
2018: 45 skibe

Krydstogtskibe i Aalborg Havn

2014: 1
2015: 15
2016: 21
2017: 35
2018: 33

Regeringen vil bruge i alt 12 millioner kroner over de næste fire år på at overvåge skibenes forurening. Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) håber derefter at kunne lægge en plan på området i samarbejde med de øvrige lande omkring Østersøen. For han vil ikke risikere, at eventuelle danske stramninger af reglerne på området, får rederierne til at vælge Danmark fra som krydstogtdestination.

Så betyder det, at der ikke bliver nogen krav i Danmark, hvis ikke de øvrige lande omkring Østersøen går med?

-Det betyder, at jeg tror det er klogest, at man i fællesskab laver kravene, så man ikke kommer til at konkurrere med hinanden om at have dårlig luft, siger Jakob Ellemann-Jensen.

På Aalborg Havn maner Kjartan Ross dog stadig til besindighed. Både i forhold til økonomi og ændringer af regler.

-Lige nu er måske ikke det bedste tidspunkt til at lave en løsning, som vi kunne risikere – om en relativt kort årrække – ikke er den rigtige løsning længere, siger han.

Regeringens plan om kontrol af krydstogtskibes forurening i danske havne kan let være spild af penge, lyder det i dag fra Aalborg Havn. Regeringen vil bruge 12 millioner kroner på projektet over de næste fire år.

Seneste nyt

fra Nordjylland