Aalborg i centrum efter udenlandsk skandalesag

Aalborg har for alvor trukket overskrifter verden over. Det sker efter den sydkoreanske Yoora Chung blev anholdt – mistænkt for hvidvasking af flere millioner US Dollars.

Sjældent har Aalborg været så meget i rampelyset verden over. Men efter den 20-årige sydkoreanske Yoora Chung blev anholdt, har flere af verdens medier vist stor interesse for den nordjyske hovedstad.

Yoora Chung er mistænkt for at være indblandet i hvidvasking af 668 millioner US Dollars. Samtidig er hun datter af Choi Soon Sil, der er hovedmistænkt i en Sydkoreansk korruptionsskandale, der involverer den sydkoreanske præsident Park Geun-hye.

Siden klokken 14.00 har Yoora Chung siddet i grundlovsforhør ved Retten i Aalborg, hvor en lang række medier er tilstede. Men ikke kun de danske. Også journalister fra den sydkoreanske tv-station National News 2, som fandt frem til kvinden, er tilstede.

Anholdelsen af den koreanske kvinde har trukket masser af overskifter verden over. Blandt andet både i Indien, England, Belgien og Australien.  

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland