Aalborg Katedralskole vinder MØ-koncert

Maren Kjærsgaard Hansen og Anne Juel Larsen stod for at engagerer eleverne på Aalborg Katedralskole i Røde Kors’ landsindsamling. Foto: Lone Vad Dam

Aalborg Katedralskole var blandt de otte gymnasier, der stillede op med flest indsamlere til Røde Kors’ indsamlingen i søndags. Derfor har de vundet en koncert.

Aalborg Katedralskole kan nu se frem til at danse til Lean On og Walk this Way, når de skal til intimkoncert med den verdenskendte danske popsangerinde, MØ. 

Fredag blev der nemlig trukket lod mellem de otte gymnasier, som havde engageret flest elever til Røde Kors’ landsindsamling, og her var Aalborg Katedralskole med i puljen.

Og op af bowlen trak Pelle Peter Jensen fra Lågsus – DR P3 Aalborg Katedralskole. Dermed blev skolen den heldige vinder af en koncert med popsangerinden.

Eleverne havde samlet over 150 indsamlere fra Katedralen, og indtog dermed en tredjeplads over de gymnasier, som havde engageret flest elever. De blev kun overgået af Silkeborg Gymnasium og Svendborg Gymnasium. 

Læs også Aalborgensiske gymnasieelever blandt landets flittigste indsamlere

Aalborg Katedralskole er ikke den eneste nordjyske skole, der har vundet en koncert.

Alle de gymnasier, som havde samlet over 50 indsamlerer kom nemlig også med i puljen, og her kunne de vinde en koncert med Lågsus-DR P3, Spektors og Kongsted.

Her var det Vesthimmerlands gymnasium, som blev de heldige vindere. 

02:28

På søndag banker det på døren ved rigtig mange nordjyske hjem, når Røde Kors holder landsindsamling. Mange elever fra Aalborg Katedralskole deltager i indsamlingen.

Luk video

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord