Aalborg Kommune og vinteren

Vinteren startede den 15. oktober i Aalborg Kommune. Den dag gik kommunens vinterberedskab i gang.

<b>Ensartet service i hele kommunen</b>
Aalborg Kommune har vedtaget en samlet strategi for glatførebekæmpelse og snerydning. Den betyder ensartet service i hele kommunen, udtaler rådmand Mariann Nørgaard.

- Vi har gået hele vejnettet igennem og vurderet, hvordan vi mest effektivt salter og rydder sne. På den måde sikrer vi, at de mest trafikerede veje i hele kommunen er trygge at færdes på i al slags vejr. De mindre vigtige veje holder vi farbare, mens biveje med meget lidt trafik har laveste prioritet, forklarer Mariann Nørgaard videre.

<b>Cykel- og gangstier</b>
Samme princip gælder for cykel- og gangstier. De mest trafikerede skal være saltet og ryddet inden klokken 8 om morgenen.

<b>To skridt foran frosten</b>
Fra 15. oktober til 15. april følges vejrsituationen døgnet rundt og er klar til at køre ud med saltspredere, så snart det bliver nødvendigt.

<b>Nattefrost</b>
Når der kommer nattefrost, kører saltsprederne 1-2 timer, før temperaturen når under frysepunktet. Det er det mest effektive værn mod glatte veje, det betyder mindre forbrug af salt og at vejene er sikre, når morgentrafikken sætter i gang.

<b>Kort ud til alle husstande</b>
Denne vinter gør Aalborg Kommune en ekstraordinær indsats for at informere om glatførebekæmpelse og snerydning. I midten af december modtager alle husstande et snekort. Det viser, hvordan og hvor kommunen salter og rydder sne og fortæller om kommunens service. Der er både et samlet kort over hele kommunen og et kort over alle større byer. Kortene er produceret i 4 udgaver, så borgerne får et kort over det område, de selv bor i samt oversigtskortet.

<b>Følg med</b>
www.aalborgkommune.dk/vinter
www.vintertrafik.dk

Flere nyheder fra TV2 Nord