Aalborg Kommune uddeler 606.750 kr. til lokale projekter

21 forskellige ansøgere fra landdistrikterne får tildelt en pose penge fra Aalborg Kommunes Aktionsgruppe.

Aalborg Kommunes Aktionsgruppe har netop gennemført første ansøgningsrunde til Puljen for Lokale Projekter i Landdistrikterne.

Der kom 39 ansøgninger om penge fra puljen. Heraf er 21 forskellige ansøgere blevet tildelt et beløb. I alt 606.750 kroner.
Det er især forsamlingshuse, der har bedt om en del af puljen, men for at undgå skævvridning har AKA valgt at bruge maksimalt 300.000 kroner på forsamlingshuse, og den del er brugt op i første runde.
Puljen indeholder i alt 1,1 millioner kroner, hvilket betyder, at der nu er knap 500.000 kroner tilbage for 2007.

Aalborg Kommunes Aktionsgruppe består af 11 medlemmer og er nedsat af Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. Gruppen blev dannet som konsekvens af, at Aalborg Kommune ikke er omfattet af den del af EU's landdistriktsprogram, der giver mulighed for at oprette lokale aktionsgrupper med tilskud fra EU.

Midlerne er tildelt til følgende 21 projekter:

Nr. Kongerslev Borgerforening
Omlægning af sceneareal i forsamlingshus
37.500 kr.

Sebber Bådlaug
Forlængelse af eksisterende bådebro
15.000 kr.

Valsted Samråd
Etablering af Læ/legeskur
25.000 kr.

Amatørteaterforeningen, Gudumholm
Trådløse mikrofoner
27.500 kr.

Storvorde-Sejlflod Flauglaug
Forskønnelse af bytorv og legeplads
20.000 kr.

Remisen, Dokkedal
Ny skurvogn til opholdsrum
15.000 kr.

Sulsted Borgerforening
Flagstænger til flagallé
43.500 kr.

Gandrup og Omegns Borgerforening
Udbygninger af fritidsfaciliteter v. Teglværkssøerne
46.500 kr.

Foreningen Tostruphus
Lydisolering af loft i forsamlingshus
12.750 kr.

Arbejdsgruppe under Samråd Fjellerad
Anskaffelse af fugleredegynge
17.000 kr.

Barmer forsamlingshus
Udskiftning af døre og vinduer
34.500 kr.

Aktivitetshuset i Bislev
Udskiftning af vinduer og oliefyr
37.500 kr.

Vaarst Fjellerad Boldklub
Indkøb af nye stole til klubhus
36.000 kr.

Sebber Borgerforening
Anskaffelse af vippedyr til legeplads
37.000 kr.

Landsbyforeningen St. Restrup Anskaffelse af geardrevet rotorklipper 15.000 kr.

Folkeforeningen Halkær Ådal
Anskaffelse af 2 håndboldmål samt fodbold/klatrevæg
26.000 kr.

Gudum Forsamlingshus
Udskiftning af vinduer
36.000 kr.

Vokslev Samråd
Anskaffelse af legeredskaber
50.000 kr.

Forsamlingshuset St. Restrup Friskole
Indretning af nyt køkken
37.500 kr.

Stae Borgerforening
Opsætning af lydisolering i forsamlingshus
37.500 kr.


Seneste nyt

fra Nordjylland