Aalborg Kommune vil fyre voldsdømt stedfar

Stedfaderen til den mishandlede pige fra Mou kan ikke længere være ansat i Aalborg Kommune.

Ulykkerne regner ned over det voldsdømte ægtepar fra Mou.

Mandag morgen blev deres hus og deres bil udsat for hærværk, og senere kom det frem, at manden bliver fyret fra sit job som gademedarbejder i Aalborg Kommune.

Preben Buchholt, der er familie- og beskæftigelsesdirektør i Aalborg Kommune, bekræfter over for Nordjyske.dk, at kommunen har indledt en fyringssag mod stedfaderen.

Pigens mor, der også blev dømt for vold, har tidligere arbejdet på et aktiveringscenter som sygeplejerskevikar. Ifølge Ekstra Bladet er hun dog ikke ansat ved kommunen længere.


Seneste nyt

fra Nordjylland