Aalborg Kommune vinder pris for Musikkens Hus

Aalborg Kommune har fredag vundet 'City.People.Light' prisen 2016 for belysningen i Musikkens Hus-området. Foto: Lone Vad Dam

Aalborg Kommune har fredag vundet 'City.People.Light' prisen 2016 for belysningen i Musikkens Hus-området.

Aalborg Kommune har vundet en pris for belysningen af området omkring Musikkens Hus. Prisen, som uddeles af Phillips Lighting og LUCI hylder belysningsprojekter, der gør byer levende og booster økonomisk udvikling.

- Lysprisen kommer på toppen af et havneprojekt, der viser, hvor vigtigt det er at holde fast, selvom det har været en hård kamp at udvikle Aalborgs gamle havnefront til den havnefront, vi har i dag, siger Peder Baltzer Nielsen, stadsarkitekt fra Aalborg Kommune.

I motivationen for prisen lyder det: 

- Musikkens Hus området er en del af et større renoveringsprojekt, der har transformeret Aalborgs havnefront fra industriområde til pulserende universitetsby og summende kulturcentrum. Designet omfavner områdets lokale arv og har anvendt interessentanalyse til at sikre, at området ikke kun blev attraktivt, men også indbydende for lokale beboere, studerende og besøgende.

Har du et godt tip?