Energiforligskredsen har torsdag indgået en aftale om at fremme brugen af virksomhedernes overskudsvarme. Aftalen forenkler reglerne og giver lavere afgifter på udnyttelsen af overskudsvarme.

Dermed er betonvirksomhedens frygt for en lovændring, der ville mindske anvendelsen af industriel overskudsvarme, aflyst. 

- Helt konkret ville det oprindelige forslag gå ud over borgerne i Aalborg by og samfundet. Samfundet ville gå glip af en besparelse på 40-60 millioner og den enkelte husstand går glip af mellem 750-1000 kroner pr. år i reduceret varmeindtægt, sagde Michael Lundgaard Thomsen, der er direktør for Aalborg Portland, i midten af marts til TV2 Nord. 

Aftalen i energiforligskredsen gør op med disse negative ændringer. 

- Bedre udnyttelse af overskudsvarme kan reducere varmeomkostningerne for forbrugerne og reducere brugen af fossile brændsler. I dag har energiforligskredsen udmøntet den del af energiforliget, der handler om at fremme brugen af overskudsvarmen. I alt afsættes der fra 2020 133 mio. kr. til formålet, lyder det i teksten fra forligsaftalen, der er indgået af samtlige Folketingets partier. 

Cementfabrikken dækker i dag omkring  22 procent af varmeforbruget i Aalborg Kommune via genanvendelse af overskudsvarme, og med investeringer i overskudsvarmeanlæg har virksomheden mulighed for at fordoble det, så mere end 50 procent af varmeforbruget i Aalborg Kommune fremover bliver dækket af overskudsvarme.

Men det oprindelige forslag fra regeringen ville gøre det så dyrt og besværligt at sælge og investere i overskudsvarme, at det for Aalborg Portland ikke kunne svare sig.

- Derfor er jeg naturligvis glad for, at vi har fundet en rigtig god løsning. Og hvis Aalborg Portland er tilfreds, så er jeg også tilfreds, siger Bjarne Laustsen. 

Og man er tilfreds på Aalborg Portland med det indgåede forlig. 

- På kort sigt er forliget landet, som vi ønsker det, og nu kan vi komme videre i vores dialog med Aalborg Forsyning om at levere varme til aalborgenserne. Desuden giver det mulighed for, at vi kan fortsætte vores ambitioner om at lave nye investeringer, siger direktør Michael Lundgaard Thomsen. 

Aftalen forenkler desuden de eksisterende regler, som forligskredsen mener er alt for komplicerede og dermed udgør en barriere for nye investeringer i udnyttelse af overskudsvarmen.

Helt konkret betyder det blandt andet, at den såkaldte værdiafgift på 33 pct. af virksomhedens indtægter fra overskudsvarmen omlægges til en fast afgift på 25 kr. pr. GJ. Det reducerer usikkerheden om, hvor meget der skal betales i afgift på den udnyttede overskudsvarme.

En aftale om en ny certificeringsordning betyder desuden, at virksomheder, der opfylder krav fra Energistyrelsen, får lavere afgiftssatser på 10 kr. pr. GJ.

Fremover forventes desuden en større udnyttelse af overskudsvarme med lavere temperaturer. Det kræver varmepumper, der er blevet billigere i drift med afskaffelse af PSO-afgiften, med lempelser i forbindelse med Erhvervs- og iværksætteraftalen fra 2017 samt energiaftalen fra 2018.

Aftalepartierne er enige om, at der af hensyn til klimaet og fjernvarmeforbrugerne skal være prisregulering. Derfor har aftalepartierne bedt Skatteministeriet og Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet om at gå i dialog med brancheorganisationerne på området.