Aalborg Regatta: Her er programmet

Fra den 14. til den 17. juni er der Aalborg Regatta på Aalborg Havn.

For sjette gang er der Aalborg Regatta på Aalborg Havn.

Det hele løber af stablen fra den 14. til den 17. juni med et program, der både indeholder nye og gamle indslag.

- Vi er sikre på, at der er noget for alle, siger eventchef Søren Thorst.

Som publikum kan man blandt andet opleve en række skibe, der vil pryde havnefronten. Blandt andet kan man se det hollandske Gulden Leeuw, Skoleskibet Danmark og Absalon.

quote Vi er virkelig glade for og stolte over det program, der blevet sat sammen, 

Søren Thorst, Eventchef, Aalborg Regatta

På Slotspladsen kan man opleve kunstnere som Stine Bramsen, Folkeklubben, Benal, Rigtige Mænd, Big Fat Snake og Turboweekend.

Herudover danner Musikkens Plads lørdag ramme for mange timers fodboldfestligheder, når blandt andet Danmarks første kamp ved VM i fodbold vises på storskærm. Mens man søndag kan se Harley Davidson motorcykler på Honnørkajen.

Aalborg Regatta byder samtidig på et verdensmesterskab, når der afholdes F2 Power Boat World Championship Aalborg.

- Vi er virkelig glade for og stolte over det program, der blevet sat sammen, siger eventchef Søren Thorst.

Aalborg Regatta bliver i år fløjtet til start torsdag den 14. juni, hvor der efter rådmand Mads Duedahls åbningstale vil være Freestyle Show med Kejser A. og Pelle.


Seneste nyt

fra Nordjylland