Aalborg-satellit sendt på arbejde i rummet

Klokken 8:10 torsdag morgen blev GOMX-1 satellitten sendt i rummet fra en raketbase i det indre Rusland.

Aalborg-Satellitten vil i de kommende måneder demonstrere potentialet for at forbedre sikkerheden for den civile flytrafik, bedre brændstoføkonomien samt reducere CO2-udledningen ved at overvåge flytrafikken fra rummet.

GOMX-1 skal vise, at små satellitter kan være med til at forbedre kontrollen med flytrafik over oceanerne ved at videresende information til flyveledelsen på jorden.

Satellitten er kun på størrelse med en mælkekarton, men trods den beskedne størrelse rummer den store kommercielle muligheder, ifølge GomSpace, der har udviklet udviklet satellitten i samarbejde med Aalborg Universitet og DSE Airport Solutions med støtte fra Højteknologifonden.

Flere nyheder fra TV2 Nord