Aalborg-selskabet Judex er markedsleder

 Aalborg-selskabet Judex er markedsleder

Forskervirksomheden Judex klarer sig godt. Aalborg-selskabet er førende på digital måling af nerve- og muskelsignaler

Judex A/S er en af de første forskningsbaserede virksomheder, der udsprang fra Aalborg Universitet for cirka 25 år siden. I dag er virksomheden markeds¬leder på en række områder. Det skriver Børsen onsdag.

Selskabet bruger den ¬nyeste teknologi til at udvikle medicinsk apparatur, og virksomhedens første produkt revolutionerede måling af nerve- og muskelsignaler på hospitaler verden over.

Judex er i dag verdens føren¬de udvikler af apparatur til digitaliserede måling af nerve- samt muskelsignaler.

Virksomheden har en aktuel verdensmarkedsandel på omkring 35 procent og har haft overskud i stort set hele selskabets levetid.

I 2006 havde Judex en bruttofortjeneste på 3,6 millioner kroner mod tidligere 3,1 millioner kroner. Samtidig er årets resultat steget fra 119.000 kroner til 661.327 kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland