Aalborg skal være en spil-by

Mads Peter Veiby vier her et af de nye spil frem. Foto: Christell Maria Iversen

En ny lov om liberalisering af spil kommer nu Aalborg til gode. Fra den nordjyske by starter en ny hjemmeside med masser af spil. Maden bag siden ser stort potentiale i den slags forretninger i Aalborg i fremtiden.

Tung industri og lugt af bjesk har altid været Aalborgs vartegn. Men i fremtiden er det måske noget helt andet, byen bliver kendt for.

- Vi tror meget på, at Aalborg kan gå hen og blive et nyt Mekka for spiludvikling. Her er der rigtig mange gode muligheder. Der er rigtig mange spilkoncepter, som bliver udviklet i Aalborg. Og så har vi et fantastisk samarbejde med universitetet og kan få meget arbejdskraft derfra, siger Mads Peter Veiby

Mads Peter Veiby har tjent millioner på telefonselskabet M1. Nu har han kastet sin kærlighed over spilbranchen.

- Vi aftalte, at når det danske marked blev liberaliseret, så ville vi søge en licens, siger han.

Og nu er markedet blevet liberaliseret. Tidligere havde Danske Spil monopol på at tilbyde spil fra Danmark. Fra 1. januar gør en ny lov gør det muligt for andre spiludbydere at komme ind på markedet.

- Jeg har masser af kendskab til marketing og til at starte virksomheder op i Internetdanmark, så jeg er ret sikker på, at det her nok skal blive en stor succes, fortæller Mads Peter Veiby.

Dermed kan Aalborg gå fra at være en industriby til at være en internetby.

- Jeg synes, det er et godt sted at drive forretning. Vi har gode muligheder for at rekruttere gode medarbejdere, selv i gode tider, og vi har gode muligheder for at fastholde dem.

Mads Peter Veibys nye hjemmeside, spilnu.dk, går i luften 2. januar.

Flere nyheder fra TV2 Nord