Aalborg Universitet får støtte fra Kina

Grundforskningen har for trange kår i Danmark, derfor indleder Aalborg Universitet et nyt samarbejde med den kinesiske regering

Det er såkaldte smerteforskere fra AAU, der etablerer ny grundforskning i Kina. Det er Center for Sanse-Motorisk Interaktion, der skal være med til at opbygge forskningen på det kinesiske Xian Jiaotong University.

Det har den kinesiske regering afsat et millionbeløb til.

- For os på Aalborg Universitet giver samarbejdet med kineserne en række fordele. Vi får mulighed for at supervisere og deltage i grundforskning, der er sikret økonomisk støtte, og den viden, der genereres, vil naturligvis også komme AAU og Danmark til gavn på sigt, siger professor og smerteforsker Lars Arendt-Nielsen og fortsætter:

- Det er nærmest en form for omvendt udviklingsbistand, hvor det er Danmark, der pludselig står i modtagerrollen, mens Kina viser initiativ, finansiel styrke og fremsynethed. Men aftalen giver mulighed for, at vi med kinesiske ressourcer kan give et boost til den grundforskning, som det ellers er svært at få midler til i Danmark, siger han.

Flere nyheder fra TV2 Nord