Aalborg Universitetshospital går viralt med redningsvideo

Foto: Aalborg Universitetshospital

En 90 sekunder lang video på Facebook har fået Aalborg Universitetshospital delt over 8000 gange på et døgn - måske fordi videoen er alle forældres redning.

Med den nyeste video på Aalborg Universitetshospitals Facebook-side, rammer hospitalet ned i enhver forælders værste mareridt:

At deres barn har fået et fremmedlegeme i halsen og er ved at blive kvalt.

Tanken om at stå hjælpeløs i den situation har fået Aalborg Universitetshospital til at lave en bare 90 sekunder lang video. Her demonstrerer Elsebeth Poulsen, klinisk undervisningsansvarlig sygeplejerske i børnemodtagelse, hvordan man redder både spædbørn og børn over et år.

Videoen har ligget på Facebook i blot et døgn. På den tid er den blevet set 470.000 gange, delt over 8000 gange og har fået flere end 1300 kommentarer, hvor folk tagger hinanden på livet løs for at se den vigtige video. 

Du kan selv se videoen nedenfor - eller ved at klikke på linket her.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord