Aalborg Zoo's tiger skal under kniven

Foto: Aalborg Zoo

En 15 år gammel huntiger fra Aalborg Zoo skal torsdag opereres for at få fjernet en større svulst.

Torsdag bliver Aalborg Zoo's 15-årige huntiger opereret.

En dyrepasser opdagede under en bedøvelse, hvor tigeren skulle have repareret en knækket hjørnetand, en stor svulst i en mælkekirtel, der nu skal fjernes.

Aalborg Zoo får hjælp af et team af specialister fra Aalborg Universitetshospital, Aalborg Dyrehospital og Aalborg Hestepraksis til at finde ud af, hvad det er for en svulst, og de har det specialudstyr, der skal til for at fjerne og undersøge svulsten.

Aalborg Zoo fortæller, at svulster i mælkekirtlen hos tamkatte som regel er ondartede, men det vil de undersøge nærmere. Der er nemlig stor risiko for at kræft spredes til leveren og lungerne, hvilket er afgørende for tigerens fremtid.

Har du et godt tip?