Aalborgensisk satellit sendes i rummet

I dag bliver en satellit fra AAU sendt ud i rummet. Satellitten er den første, der er bygget af studerende, som sættes ud fra Den Internationale Rumstation.

Så lykkedes det, efter to udsættelser på grund af dårlig vejr, lykkedes det her kl. 14.50 at skrive Europæisk rumhistorie for en flok studerende på Aalborg Universitet.

Den hjemmebyggede satellit fra Aalborg Universitet blev sendt op fra en base i Japan, og opsendelsen blev fulgt spændt på storskærm af de studerende, og efter nogen minutters tavshed, og for at være helt sikker på at satellitten var kommet ordentlig afsted kunne både studerende og forskere juble i det tætpakkede SATTELLITRUM på Aalborg Universitetet.

Satellitten er nu på vej i kredsløb om jorden, den skal bruges i forbindelse med Danmarks første astronaut Andreas Mogensen der skal på besøg i rummet i starten af September.

Satellitten fra AAU

Satellitten er bygget af studerende fra Aalborg Universitet, og i dag bliver den fragtet ud til Den internationale Rumstation ISS.

To studerende fra Aalborg Universitet har selv været i Houston for at aflevere den hjemmebyggede satellit og det var en kæmpe oplevelse for de to amatør rum forskere

- Nu flyves den op til rumstationen, og så ligger den deroppe, indtil der er et tidspunkt, hvor den kan lauches (sættes ud, rec.), så nu kan vi bare vente, siger Brian Gasberg Thomsen, Studerende, Aalborg Universitet.

De næste de studerende spændt venter på nu er at få forbindelse til deres egen satellit, og det forventer de at få snarest når satellitten er kommet i ordentlig kredsløb.

Sikkerheden er i orden

Før den lille satellit, som hedder AAUSAT5, blev sat i kredsløb rundt om jorden, har den været igennem en sværm af sikkerhedsprocedurer. Både det europæiske rumfartsagentur ESA og det amerikanske sidestykke NASA skal give grønt lys, og det gør de ikke uden videre.

- Det bliver det suverænt mest gennemtestede produkt, vi nogensinde har sendt op, fordi ESA har stillet meget store krav til kvalitet og test. Her til sidst er NASA og den japanske rumfartsorganisation JAXA også inde over, fordi vores satellit skal op med raketten fra Japan. Så vi har med alle de store at gøre, fortæller lektor Jens Dalsgaard Nielsen fra Institut for Elektroniske Systemer.

Europæisk rumhistorier

Det er første gang, det europæiske rumfartsagentur ESA tager en satellit bygget af studerende med ombord på Den Internationale Rumstation, og første gang i det hele taget at ESA prøver at gøre NASA kunsten efter og sende små cubesats i kredsløb direkte fra ISS. De tre AAU-satellitter, som tidligere er sendt i rummet, blev frigivet fra ubemandede raketter.

Satellitten måler 10x10x11,4 cm og vejer et kilogram. Den er bygget af frivillige ingeniørstuderende ved Aalborg Universitet.

Har du et godt tip?