Årets nordjyde afleverer pengekuffert: De skal bruges på oplevelser

Foto: Malene Ruwald

Torsdag aften vandt Mikkel Salling Holmgaard titlen som årets nordjyde. Dagen derpå brugte han på at aflevere den store pengepræmie, der fulgte med titlen, i banken.

En kuffert fuld af penge i bedste Olsen Banden stil, det var, hvad Mikkel Salling Holmgaard havde med til sin bankrådgiver fredag formiddag. Mikkel Salling Holmgaard vandt nemlig torsdag aften titlen, som årets nordjyde. Med den titel fulgte en kontant pengepræmie på 50.000 kroner.

- Pengene skal bruges på en rejse eller en anden form for oplevelse til de mennesker, vi arbejder med, og de frivillige der hjælper projektet så meget, siger Mikkel Salling Holmgaard, der er stifter af The Back To Life Project.

Mikkel Salling Holmgaard stiftede i 2012 'The Back To Life Project'. Han mødte meget modstand i starten af dette projekt og havde stort besvær med at finde en bank, der ville have ham. Men Kenneth Haggren, der fredag kunne tage imod 50.000 kroner i kontant, troede på ham lige fra starten. Han lod ham blive kunde ved ham i Sparekassen Vendsyssel.

- Vi kigger nok lidt mere på manden og ideen bagved fremfor kun de tørre tal. Jeg stoler 100 procent på Mikkel, og han holder alt, hvad han lover, siger Kenneth Haggren, afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel i Aabybro.

The Back To Life Project, som Mikkel Salling Holmgaard har stiftet, hjælper fysisk skadede med at vende tilbage til livet.

Se hvordan det så ud, da TV2 Nord fulgte Mikkel hele vejen til banken.

01:21 Luk video

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord