TV2 Nord

To-årig løbecyklist på afveje

00:50

BMX på løbecykel er en helt ny sportsgren i Nordjylland. Den er for de allermindste, så her gælder det først og fremmest om at have det sjovt. Når man kun er to et halvt kan det være svært at holde koncentrationen en hel runde på den bakkede bane.

Falcon BMX, der holder til i Skalborg i den sydlige ende af Aalborg, har netop inviteret de to- til seksårige indenfor i klubben.

De træner hver tirsdag eftermiddag på løbecykler, altså cykler uden pedaler. Mange kender måske løbescotere på tre hjul, men de små løbecyklister må nøjes med to hjul, når de skal rundt på den lille jordbane.

Erik på to et halv år er vist nok klubbens yngste. Han må nogle gange have et lille puf af far, når de små bakker skal forceres.

Han vil også gerne holde far i hånden samtidig med, han skal løbecykle. Det er selvfølgelig en dårlig ide og resulterer i et lille styrt.

Det sker også, at Erik kommer på afveje, når han skal rundt på banen. Hvis noget andet fanger interessen, må løbecykel være løbecykel.

- Men ellers så fræser han jo bare afsted, og vi tror, det er rigtig godt for hans motorik, siger Eriks far Joakim Byg, der også får motion ud af det, når han følger Erik rundt på banen, og hvor den lille purk ellers render hen.

I aften i Nordjylland Live får vi besøg af nogle af de små løbecyklister i klubben.

Og klubbens næstformand Palle Hansen forklarer, at løbecykel BMX nærmest stormer frem internationalt.

I den lille video øverst i artiklen kan du møde Erik.

Har du et godt tip?

Aktuelle serier på Salto

Flere nyheder fra TV2 Nord