Årsdag for Trænregimentet: Her kan du se 1.300 soldater marchere

1300 soldater går mandag gennem Aalborg i anledning af årsdagen for trænregimentet.

Hvert år den 7. maj markeres årsdagen for Trænregimentet med musik og march gennem gaderne i Aalborg.  

Paraden starter på Honnørkajen, hvor 1300 soldater fra regimentets stab, fire bataljoner, Militærpolitiet og soldaterforeninger vil blive anført af Prinsens Musikkorps og Slesvigske Musikkorps. 

Ruten går efter Honnørkajen videre til Slotspladsen, Ved Stranden, Jomfru Ane Gade, Bispensgade, Nytorv, Østerågade, Algade, Slotsgade, Nytorv, Slotsgade, Nyhavnsgade, Kvindens Plads og ender på Musikkens Plads.

Dagens march går gennem Aalborgs gader fra Honnørkajen til Musikkens Plads.
Dagens march går gennem Aalborgs gader fra Honnørkajen til Musikkens Plads.
Foto: Trænregimentet

Hele programmet for dagen ser således ud: 

12.30-13.00: Mindeceremoni for Aalborg Garnisons faldne.
Ved mindeceremonien vil Regimentschefen, oberst Jess Møller Nielsen, mindes garnisonens faldne ved at lægge en krans og holde en kort tale ved Mindelunden på Aalborg Kaserner.

13.20-14.00: Parade på Honnørkajen med musik, taler og tildeling af er-kendtligheder og legater til soldater.
Trænregimentets soldater og de to musikkorps er samlet til parade på Honnørkajen. Der uddeles legater fra bl.a. Spar Nord og Rotary til soldater fra konstabelgruppen, ser-gentgruppen og officersgruppen samt erkendtligheder til de bedste menige fra de tre værnepligtige kompagnier.

14.00-14.30: March igennem byen.
1.300 soldater marcherer igennem by-en anført af Prinsens Musikkorps.
Kolonnen bliver så lang, at de sidste enheder ikke kan høre musikken fra Prinsens Musikkorps, derfor marcherer Slesvigske Musikkorps længere tilbage i kolonnen mellem bataljonerne og leve-rer marchmusik til de bagerste enhe-der.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland