AAU forskere i kamp mod skiskader

Hvert år vender omkring 5000 danskere hjem med skader efter en skiferie. Det tal vil AAu-forskere nu være med til at bringe ned

En gletcher ved den tysk/østrigske grænse danner i øjeblikket rammen for et stort eksperiment om skiløb. Med højhastighedskameraer og måleudstyr forsøger forskere fra Aalborg Universitet, at finde ud af, hvilke påvirkninger en skiløber udsættes for.

Eksperimentet er det første af sin art, og forventningerne er, at de mange måleresultater kan give et klarere billede at, hvilke påvirkninger kroppen udsættes for under skiløb. De resultater kan muligvis bruges til at udvikle nyt udstyr, så antallet af skader kan bringes ned.

Projektet i sneen ledes af lektor Uwe Kersting fra Aalborg Universitets sportsteknologiske forskningsgruppe, og afvikles sideløbende med en stor international konference i skisikkerhed.


Seneste nyt

fra Nordjylland