Abe på sygehuset

02:38

1 af 2

Orangutangen Anna fra Aalborg Zoo til sundhedstjek på hospitalet.

Det var et stort hold læger, dyrlæger og bioanalytikere, der brugte deres fritid på at hjælpe til, da orangutangen Anna kom en tur på hospitalet.

- Vi har fået lov at få hende CT skannet. Det vil sige, at hele Anna er blevet skannet i en skanner, man normalt bruger til mennesker, men som står stille i weekenden, lyder det fra Trine Hammer Jensen, dyrlæge i Aalborg Zoo.

Undersøgelsen er kommet i stand, fordi den 43 årige orangutang har svært ved at se. Når man alligevel skal bedøve hende, undersøger man hende for en masse andre ting også.

Ulla Weinreich er lungespecialist og har undersøgt flere af orangutangerne i zoo, da de har haft problemer med netop lungerne.

- Det pirrer min nysgerrighed og så er det en unik oplevelse, at komme så tæt på så fantastiske dyr, siger Ulla Weinreich.

Undersøgelsen viste i første omgang at Anna har grå stær, men ellers ser ud til at have det fint.

Flere nyheder fra TV2 Nord