Absalon befrier 12 gidsler fra pirater

00:37

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

1 af 2

Krigsskibet Absalon fra Frederikshavn har tilbageholdt 16 formodede pirater ud for Afrikas Horn i forbindelse med befrielsen af 12 gidsler.

Det danske krigsskib Absalon, som kommer fra Frederikshavn, har bedriet 12 gidsler fra et piratskib ud for Afrikas Horn, oplyser Søværnets Operative Kommando (SOK).

16 formodede pirater er tilbageholdt efter aktionen, der fandt sted onsdag. Det skete uden brug af væbnet magt, og danske myndigheder vil nu undersøge, om der er mulighed for at retsforfølge de formodede pirater.

Gidslerne kommer fra Pakistan og Iran og har været tilbageholdt på piratmoderskibet i en måned. De undsatte gidsler har afgivet vidneforklaring på Absalon og er nu sejlet hjemover.

Der var ingen tilskadekomne i forbindelse med operationen.

Det er anden gang inden for kort tid, at Absalon befrier gidsler ud for Somalias kyst.

Seneste store aktion skete den 27 februar, hvor et moderskib blev standset. Dengang blev 17 formodede gidsler tilbageholdt, og 18 gidsler befriet.

To af gidslerne omkom dog i forbindelse med aktionen, og Forsvarets Auditørkorps er i øjeblikket i gang med at undersøge hændelsen.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord