Advarer mod bølge af kirkeklokke-tyverier

I de seneste uger er flere kirkeklokker blevet stjålet i Dronninglund-området.

En af de kirker, der er blevet bestjålet, advarer nu andre sogne.

Senest en kirkelokke er blevet stjålet, er i tidsrummet søndag eftermiddag til mandag morgen uden for Aså Kirke.

Væk er den 600 kilo tunge udtjente messing-kirkeklokke fra 1887, der stod udstillet på en stor sten lige indenfor kirkegårdslågen. 

- Klokken har en enorm affektionsværdi. Den har jo altid hørt til kirken her. Vi er rigtig kede af, at den er blevet stjålet, siger menighedsrådsformand, Kirsten Hylander, til TV2/NORD.

Også uden for kirkerne i Melholt og Hjallerup er udtjente kirkeklokker blevet stjålet i påskedagene.

- Vi har ikke været opmærksomme på, at vi skulle have sikret kirkeklokken noget bedre, men nu kan vi så i det mindste advare andre kirker, siger menighedsrådsformand, Kirsten Hylander.

Hjørring Produkthandel vurderer, at de tre messing-kirkeklokker kan indbringe op imod 30.000 kroner.

SE MERE I TV2/NORD KL. 19.30


Seneste nyt

fra Nordjylland