Advarsel: Ekstremt glatte veje

Som morgentrafikken er kommet i gang er det væltet ind med anmeldelser om glatføreulykker.

Tirsdag morgen er der inden for kort tid sket mindst ti alvorlige glatføreuheld i Nordjylland.

- Om det er en kombination af den kraftige blæst og nedkølet asfalt ved jeg ikke, men der er ekstremt glat derude lige nu, fortæller vagtchef Peter Redder til TV2/Nord.

I Sæby mistede en 63-årig mand livet i en tragisk ulykke på motorvejen, og i Aalestrup var fire biler involveret i en ulykke hvor to personer blev fastklemt. Her blev en efterfølgende kørt med eskorte til traumecentret i Aalborg. 

Politiet rykker kun ud til de uheld hvor der er sket personskader, mens folk selv må klare sig, hvis de er kørt i grøften.

Ifølge Peter Redder, så har politiet fået oplyst, at alle kommuner har været ude med salt i morgentimerne, men det har tilsyneladende ikke været nok.


Seneste nyt

fra Nordjylland