Advarsel om forhøjet vandstand

Flere steder i Nordjylland bliver der i dag advaret om forhøjet vandstand. Værst ser det ud i Jammerbugt Kommune.

Lørdag varsler DMI om forhøjet vandstand flere steder i regionen. Der forventes en vandstand mellem 1.4 og 1.7 meter over det normale. Særligt i Jammerbugt Kommune er der risiko for oversvømmelser. DMI betegner det som farligt vejr i det område.

Man skal være opmærksom på hård vind kombineret med forhøjet vandstand.

- Man skal være opmærksom på hård vind kombineret med forhøjet vandstand, for det kan føre til lokale kystnære oversvømmelser ved eksempelvis Lendrup Strand. Og det kan skade klitter, diger, havne og bygninger, lyder det fra beredskabsinspektør i Vesthimmerland Beredskab Klavs Bojesen

De steder, hvor DMI også varsler om vind af stormstyrke er i Jammerbugt, Thisted, Frederikshavn og Hjørring. DMI forventer hård vind til kuling fra sydvest, med vindstød af stormstyrke, 24-26 meter i sekundet.

På grund af den kraftige vind har Color Line aflyst to afgange fra Hirtshals.  Stena Line har også aflyst færgen fra Frederikshavn til Oslo.

Se med i udsendelsen 19.30, hvor vi har en reportage fra det mest udsatte område i Løgstør.


Seneste nyt

fra Nordjylland