Advarsel om hestetyve afblæst

Politiet advarede i går mod mulige hestetyve, der tog billeder af heste forskellige steder i Nordjylland, men nu afblæses advarslen.

I går opfordrede politiet heste-ejere til at være opmærksomme.

Dette skyldtes, at flere havde set en gruppe mænd, der tog billeder af deres heste.

Men nu er sagen opklaret, de mistænksomme mænd var ikke ude på hverken at stjæle eller sælge hestene, men de var ganske enkelt interesserede i heste.

- De er bare interesserede i heste, så der ikke længere grund til at være bekymret, siger Bent Højgaard, vagtchef ved Nordjyllands Politi.


Seneste nyt

fra Nordjylland