Advokat frifundet for underslæb

En tidligere advokat fra Aalborg blev i dag af en enig domsmandsret frifundet for underslæb af Byretten i Aalborg.

En 53-årig advokat blev fredag frifundet for underslæb. Han var tiltalt for ikke at have ført ordentligt regnskab med sine klienters konti og for at have brugt klientmidler fra sin advokatvirksomhed til egne formål.

Det drejer sig om et beløb, der svingede fra 211.400 kr. til 388.000 kroner kr. i en periode fra den 30. september 2006 til den 31. marts 2007. I over et halvt år manglede pengene på klientkontoen, men pengene blev senere sat ind på kontoen igen. 
 
Den 53-årige advokat nægtede sig skyldig i at have haft til hensigt at snyde sine klienter for penge. Der var desuden ingen af klienterne, der led et økonomisk tab på grund af advokaten. Han forklarede desuden i retten, at han i perioden var belastet af personlige problemer.
 
En enig domsmandsret frifandt advokaten på baggrund af hans forklaring.

Den 53-årige valgte selv for noget tid tilbage at stoppe sin karriere som advokat.


Seneste nyt

fra Nordjylland