Ældre evakueret

Flere beboere på Sæby Ældrecenter måtte evakueres, da der sent fredag eftermiddag udbrød brand i tagkonstruktionen.

Ilden opstod, da håndværkerne var ved at brænde tagpap på en fløj af ældrecentret, der er under ombygning. Ingen beboere var i fare. Flere ældre blev dog flyttet væk fra den afdeling, der lå nærmest brandstedet på Gasværksvej i Sæby.

Politiet i Frederikshavn oplyser, at hverken håndværkere eller beboere er kommet til skade på grund af branden.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord