Ældrecenter lukker

Borgerne i Mosbjerg ved Sindal får ikke lov at beholde deres ældrecenter. Bygningerne skal dog bruges - nu som psykiatrisk plejehjem.

Et flertal i Hjørring Kommunes sundhed-ældre og handicapudvalg har besluttet at fastholde spareplanen, hvorefter ældrecentret i Mosbjerg må lukke. Til gengæld ønsker det samme flertal at bruge bygningerne som et psykiatrisk plejehjem. Det oplyser Dr Nordjylland.

Når der er penge at spare ved både at lukke ældrecentret og genåbne det som psykiatrisk plejehjem, så er forklaringen, at der er overskud af ældreboliger i kommunen - men mangel på psykiatriske plejehjemspladser.

Udvalget skal spare 10 millioner kroner på næste års budget, svarende til en procent af budgettet.


Seneste nyt

fra Nordjylland