Ændringer i Nordjyllands Politi fra 3. december

Efter 11 måneders forberedelse er den nye store politikreds i Nordjylland klar til at ændre sin organisation.

Efter den 3. december skal Nordjyllands Politi arbejde hurtigere og mere effektivt. Derfor gennemføres de ændringer, der har været i støbeskeen siden kredsens stiftelse i januar 2007.

Det betyder en række ændringer i det daglige arbejde:

Opdelingen mellem ordens- og kriminalpoliti ophæves, og opgaverne skal nu løses mellem lokalpolitiet, et beredskab og en efterforskningsafdeling i Aalborg, der koncentrerer sig om økonomisk, personfarlig og organiseret kriminalitet. Efterforskningen sker i et tæt samarbejde med lokalpolitiet.

Lokalpolitistationerne i Frederikshavn, Hjørring, Hobro, Aalborg og Løgstør, har ikke altid en vagthavende, men der kører stadig patruljer ud fra de enkelte stationer. Alle henvendelser til det nye nummer til politiet 114, modtages i et centralt callcenter.

Anklagemyndigheden og administrationen samles på Politigården i Aalborg.

Flere nyheder fra TV2 Nord