Ærgerlig indflytning: Satte flyttekasse på komfur og startede brand

Foto: Per Frank Paulsen (Arkivfoto)

Et par, som fredag skulle være flyttet ind i deres nye lejlighed må udskyde indflytterfesten. Under indflytningen kom de til at starte en brand i lejligheden.

Fredag formiddag klokken 09.47 blev Beredskabscenter Aalborg kaldt ud til en brand i en lejlighed på Tove Ditlevsens Vej i Aalborg Øst.

Et par, som var ved at flytte ind i lejligheden var nemlig uforvarende kommet til at starte en brand i deres nye hjem.

- De havde sat en mælkekasse på komfuret, og det er så et trykfølsomt komfur, så det havde tændt sig og sat ild i kassen, siger indsatsleder Søren Korsgaard.

- Da vi kom frem, havde de selv slukket branden, men køkkenet er brand- og røgskadet og resten af lejligheden har fået røg, så de slipper nok ikke for at røgsanere eller male om, siger indsatslederen videre.

Flere nyheder fra TV2 Nord