Afbrænding førte til klitbrand

Søndag eftermiddag ved halv firetiden rykkede beredskabsfolk fra Sæby ud til et sommerhusområde i Lyngså ved Sæby. De var blevet tilkaldt for at slukke en stor brand i yderste klitrække.

En sommerhusejer havde været lidt for uforsigtig med afbrænding af haveaffald, og det medførte, at flammerne fra haveaffaldet antændte en brand i klitterne.

I alt nedbrændte cirka 1300 kvadratmeter hede mellem sommerhusene. Det tog 10 brandfolk en times tid at slukke ilden.


Seneste nyt

fra Nordjylland