Fire forskere skulle til Station Nord på Grønland for at undersøge klimaforandringerne.
Minus 25 grader, bælgmørkt og en landingsbane bestående af is er forholdene, som møder forskeren Kirsten Christoffersen, da hun lander på Station Nord.
Hun er en af fire forskere, der er taget med Air Transport Wing fra Aalborg Flyvestation til Station Nord, hvor Arktisk Kommando har en base, men også hvor Villum Research Station, som drives af Aarhus Universitet, ligger.
- Jeg skal op og tilse noget udstyr og hente noget data med hjem, fortæller Kirsten Christoffersen om, hvorfor hun skal op til basen, der ligger godt 1700 kilometer nord for polarcirklen.
Vi kan se, at gletcheren trækker sig tilbage.
Viden om klimaforandringer
Kirsten Christoffersen er professor i ferskvandsbiologi på Københavns Universitet og tager målinger fra søer i det nordligste Grønland for at se nærmere på klimaforandringerne.
- Den isdækkede sæson er kortere, og det betyder, at der kommer mere lys ned i systemet end i vandet, og det betyder, at der bliver varmere. Tager man det i det lange perspektiv, så har det noget at gøre med klimaforandringerne, siger Kirsten Christoffersen.
Logistiklederen fra Aarhus Universitet på Villum Research Station, Jørgen Skafte, skal foruden at tilse stationen hjælpe Kirsten Christoffersen med at sætte nyt udstyr ud.
Han har også bemærket, hvordan klimaforandringerne kommer tydeligt til udtryk i Grønland.
- Vi kan se to ting – vi kan se, at der bliver mindre og mindre permanent havis ude omkring stationen, og vi kan se, at gletscheren trækker sig tilbage, fortæller han.
Umuligt uden hjælp fra Air Transport Wing
På grund af hele coronapandemien har det ikke været muligt at komme til Station Nord og Villum Research Station på andre måder end med hjælp fra Air Transport Wing fra Aalborg Flyvestation.
- Det ville slet ikke kunne lade sig gøre at foretage målingerne, hvis ikke forskningsstationen var der, og hvis ikke Forsvaret var hjælpsomme med transport, siger Kirsten Christoffersen.
Kaptajn fra Flyvestation Aalborg, Jakob Nikolajsen, har fløjet Hercules i 11 år. Han har derfor været på mange ture til Grønland bag styrepinden i flyet, hvilket har givet ham et lidt særligt forhold til Grønland.
- Det er fantastisk at flyve heroppe – det er smukt, mega spændende og fagligt udfordrende. Og der er altid noget nyt at opleve, når man er heroppe, siger han.
Indlandsisen svinder otte procent om året på Grønland ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS. Et faktum Jakob Nikolajsen selv oplever med egne øjne fra cockpittet.
- Det varierer år for år, men jeg synes, at vi oplever, at havisen trækker sig mere og mere, siger han.
Ankommet og næsten klar
Efter næsten 10 timers flyvning og en ovarnatning i Kangerlussuaq på vestkysten af Grønland er forskerne landet på isen i det nordøstlige Grønland.
De sidste par hundrede meter til Villum Research Station foregår på snescooter pakket med bagagen fra forskerne.
De her lokaliteter er de mest sensitive for klimatiske forandringer.
- Nu er vi kommet herop, og nu skal vi i gang med at lave de undersøgelser, som vi har planlagt hjemmefra, siger Kirsten Christoffersen.
- Vi skal først have hentet udstyret i flyveren og gjort det klar. Vi skal lave nogle stativer, og vi skal initialisere nogle datalogger, sådan nogle små målere, der skal måle alt det, vi gerne vil måle i søerne.
Når udstyret er klargjort, skal det sættes ud i søerne omkring Station Nord. Det kommer til at foregå i bælgmørke.
- Det er stadigvæk meget vigtigt at undersøge de her lokaliteter, fordi de er de mest sensitive for klimatiske forandringer, så det er supervigtigt, at jeg kan komme herop og gøre det, fortæller Kirsten Christoffersen.
Kirsten Christoffersen og de andre forskere skulle være på Station Nord i otte dage, før de igen rejser med Air Transport Wing fra Aalborg Flyvestation tilbage til Danmark.
