Afdeling på sygehus lukker

01:44

Trods protester fra ansatte, lukker regionen en afdeling på Dronninglund Sygehus. Foto: TV2/Nord

1 af 2

Hverken underskiftsindsamlinger eller en bus fyldt med oprørte ansatte kunne rykke ved beslutningen: Region Nordjylland lukker en afdeling på Dronninglund Sygehus.

- Jeg er reelt fyret nu. Og jeg ved ikke om jeg kan få job et andet sted! Ordene kommer fra en grædefærdig Vita Nielsen, der er sygeplejerske på afdeling M3 på Dronninglund Sygehus, der tirsdag eftermiddag fik dødsstødet af Regionsrådet.

Beslutningen om at lukke den medicinske afdeling med 20 sengepladser blev truffet uden ret megen rysten på hånden: 24 stemte for mens 10 stemte imod. Det var De Radikale, SF og en håndfuld fra de andre partier der ikke ville stemme for at lukke afdelingen på det lille sygehus.

Flere nyheder fra TV2 Nord