Afdøde 51-årig er i familie med anholdte

Foto: Robert Bedsted

Foto: Robert Bedsted

Foto: Robert Bedsted

1 af 3

Nordjyllands Politi har identificeret drabsoffer. Det er en 51-årig dansk mand fra Aalborg.

Nordjyllands Politi har onsdag eftermiddag identificeret den dræbte person, der onsdag morgen omkring klokken halv otte blev fundet på et grønt areal i Arkildsdal i Nørresundby.

Der er tale om en 51-årig dansk mand fra Aalborg.

Kort efter fundet af den dræbte mand, anholdt Nordjyllands Politi en 18-årig mand, der opholdt sig i en nærliggende lejlighed, der bar præg af voldsudøvelse.

Efter den 18-årige er afhørt og sigtet for drabet oplyser Vicepolitiinspektør Frank Olsen fra Nordjyllandspoliti, at der er tale om en familietragedie.

- Nordjyllands Politi konkluderer på baggrund af efterforskningen, der er pågået i dag, at der er tale om en tragisk familiehændelse, siger han.

Onsdag klokken 16 fremstilles den 18-årige i et grundlovsforhør i retten i Aalborg.

Flere nyheder fra TV2 Nord