Affaldsmødding var gemt i sandet ved Rubjerg Knude Fyr

Sandet ved Rubjerg Knude vandrer mod nordøst, og på den yderst klint er der blæst en gammel affaldsmødding, som i mange år har været begravet af sand.

Naturens krafter ændrer hver dag lidt på landskabet ved Rubjerg Knude, når store sandmængder flyttes, og i dag er det kun ruinerne tilbage af de gamle fyrmesterbygninger ved Rubjerg Knude Fyr. 

Den sidste fyrmester flyttede fra bygning i 1968, da lyset i fyret blev slukket for sidste gang, og i 1992 opgav man at redde bygningerne fra vind og sand, men i takt med at sandet flytter sig kommer der nye historier frem. 

På det yderst klint ved fyret er en gammel affaldsmødding blæst frem. Den gemmer på plastikdunke, batterier, glas og meget mere.

Andy Madsen fra AVV i Hjørring undersøger det gamle affald.
Andy Madsen fra AVV i Hjørring undersøger det gamle affald.
Foto: Jesper Christiansen

quote - De ligger lag på lag, og er et godt billede på, hvordan man en gang så på affald.

Andy Madsen, AVV i Hjørring

Andy Madsen fra AVV i Hjørring gik op opdagelse i det gamle affald.

- De ligger lag på lag, og er et godt billede på, hvordan man en gang så på affald. Det var bare noget, som man skulle skille sig af med. Her er gamle ruder og gammelt procelæn er også lige kommet herpå, siger Andy Madsen. 

Plastik nedbrydes på 500 år

Bygningerne omkring Rubjerg Knude Fyr er ødelagt og tilintergjort af vinden og sandet. Men affaldet er endnu i sandet. Plastikdunke og batterier er velbevaret.

Andy Madsen finder en gammel plastikflaske, som har indeholdt rengøringsmiddel.

- Det er opvaskemiddel. Nuren står der. En spiseskefuld Nuren til 5 liter vand. Skønsom mod miljøet, læser Andy Madsen fra den meget velbevarede plastikflaske.

Det tager 500 år at nedbryde en plastikflaske i naturen.
Det tager 500 år at nedbryde en plastikflaske i naturen.
Foto: Jesper Christiansen

Selv om dåser og plastikflasker har ligger mere end 50 år i sandet, så er de endnu ikke ødelagt. Det tager omkring 500 år at nedbryde en plastikflaske.

- I dag ved vi, at glas og plastik er værdifulde råstoffer, som vi dels skal passe på, og som vi dels skal skåne miljøet rigtig meget, siger Andy Madsen fra Affaldsselskabet AVV i Hjørring.

Se indslaget om skrald ved fyret her:

 

Seneste nyt

fra Nordjylland